Hvem er vi, oplevelsesmæssigt set?

Spørgsmålet “Hvem er jeg?” har længe stået i centrum for vores selvundersøgelse. Når nogen spørger: “Hvem er du?” — hvad er det egentlig for en oplevelse af “jeg”, der svarer?

Når vi reflekterer over vores liv, fra tidlig barndom gennem ungdommen og ind i alderdommen, kan vi opdage noget subtilt, men dybtgående: oplevelsen af at være “mig” har aldrig ændret sig. Vores krop har forandret sig, vores tanker har udviklet sig, og vores roller har skiftet. Alligevel er følelsen af, at “vi er her”, at “vi er bevidste”, forblevet konstant. Der er en ensartethed, en stabil tilstedeværelse, som lydløst ledsager hvert øjeblik i livet.

Men når vi forsøger at beskrive os selv, henviser vi ofte til ting, der forandrer sig — vores kroppe, vores køn, vores navne, vores personligheder, vores præferencer. Vi identificerer os med disse foranderlige aspekter og tror, at det er dem, vi er. I det gør vi, overser vi den del af os, som iagttager alle disse forandringer. Vi glemmer den del af os, som aldrig ændrer sig — det stille vidne indeni.

Denne uforanderlige tilstedeværelse, den der ved og iagttager, er det, vi kalder bevidsthed. Bevidsthed dømmer ikke. Den har ingen holdning. Den er stille, åben og rolig. På grund af disse kvaliteter kan den se alle de forandringer, der sker i vores ydre oplevelser — vores følelser, emotioner, identiteter, sym- og antipatier og de roller, vi spiller. De fleste af os tror, at disse foranderlige aspekter er vores sande jeg, men de er blot den maske, vi bærer for at kunne bevæge os gennem verden.

Vi spiller forskellige roller afhængigt af vores omgivelser. Hjemme er vi måske en forælder. På arbejdet en kollega. I sociale sammenhænge måske en leder eller en hjælper. Disse roller er praktiske og nyttige og hjælper os med at navigere i livet. Men de udgør ikke kernen af, hvem vi er.

Når vi erkender dette, begynder vi at forstå, at vi består af to aspekter. Det ene er det ydre selv — facaden, der tilpasser sig og engagerer sig i verden og gør hverdagen mere håndterbar. Det andet er den indre kerne — den stille bevidsthed, der iagttager det hele. Og i denne erkendelse begynder vi at kende dybden af vores indre væren.

To Aspekter af Vores Væsen

I hver af os findes der to aspekter, der definerer vores væren. Det ene er foranderligt, evigt skiftende og midlertidigt — vores tanker, følelser, emotioner, vores krop og de sanseindtryk, vi oplever. Det er ofte med disse elementer, vi identificerer os; de former vores personlighed og præger vores daglige liv. Det andet aspekt forbliver derimod konstant, uberørt af tid — bevidstheden i os. Denne bevidsthed er vidnet til alt, der forandrer sig; stilheden bag tankernes og sansernes virvar.

Identifikationens Fejltagelse

I store dele af vores liv glemmer vi denne uforanderlige bevidsthed og fokuserer udelukkende på de skiftende aspekter af os selv. Vi jager efter vores tanker, følelser og begær i forsøget på at fastholde noget, der i sin natur er flygtigt. Denne jagt fører til skuffelse og lidelse, for intet i forandringens verden kan nogensinde fastholdes eller kontrolleres fuldstændigt. Vores forsøg på at finde varig fred i en foranderlig verden forstærker blot vores følelse af frustration.

At genkende Det Sande Jeg

Alligevel er der dybt inde i os en del, der ved, at vi er mere end vores tanker og følelser. Vi ved, at vi er i live, bevidste og opmærksomme. Men når vi forsøger at beskrive denne del, bliver det svært. Den er uhåndgribelig, ikke noget vi kan røre ved eller se. Denne bevidsthed tilhører hverken kroppen eller sindet — det er dét, som ved, dét som er vidne til alle oplevelser uden at blive bevæget af dem. Og den har altid været der — den samme i barndommen, ungdommen og voksenalderen.

Vejen til Sand Fred

Den fejl, vi begår, er at identificere os med det evigt foranderlige sind og den fysiske krop. Denne fejlagtige identifikation fører os ud i forvirring og påvirker, hvordan vi interagerer med verden, løser problemer og relaterer til andre. Men nøglen til at overvinde denne forvirring ligger i at erkende vores sande natur som bevidsthed — den uforanderlige tilstedeværelse i os.

Når vi kommer til erkendelsen af, at vi er bevidsthed, vender vi tilbage til et rum af ro og stilhed — et sted med indre fred, som forbliver stabilt uanset, hvad der sker omkring os. Denne bevidsthed er vores sande selv, og den har altid været her, ventende på at blive genkendt.